|
1 Formål
Hjorteskyttemærket er indstiftet med det formål at fremme
skydefærdigheden til hjortevildt.
2 Hjorteskyttemærket
Hjorteskyttemærket forudsætter færdighed i
riffelskydning til bevægeligt mål.
3 Administrative regler
a) Alment og økonomi
Hjortemærkeskydning kan afholdes af enhver
jagtforening og kreds under Jægerforbundet.
Prøven skal gennemføres efter nedenstående regler.
For deltagelse i mærkeskydningen kan arrangørerne fastsætte
et gebyr.
b) Personale
Arrangørerne udpeger en skydeleder samt det
nødvendige antal hjælpere. Der skal være en DJ-uddannet
riffelinstruktør til stede ved mærkeprøven. Han skal om
fornødent hjælpe og instruere skydelederen/hjælpere og
sikre, at fastsatte regler overholdes.
c) Skydebanen
Mærkeskydningen kan afholdes på enhver af
myndighederne godkendt skydebane.
(Se instruksen for banen).
Prøven aflægges på en hjorteskydebane.
d) Materialer
Følgende materialer er obligatoriske ved prøvens
afholdelse:
e) Deltagere
Deltagerne skal være medlem af en jagtforening
under Jægerforbundet og være i besiddelse af gyldigt
jagttegn samt våbentilladelse til jagtriffel for at deltage
i Hjortemærkeskydning.
Udlændinge kan deltage i Hjortemærkeskydning og kan alene på
baggrund af den praktiske del erhverve DJ-mærke.
(Dokumentation som for øvrige).
f) Dokumentation og protokol
Som dokumentation for bestået Hjortemærkeskydning
udfylder skydelederen DJ-beviset.
Der noteres følgende oplysninger med blokskrift:
-
Skyttens navn og adresse.
-
Foreningsmæssigt tilhørsforhold.
-
Tid og sted for prøvens afholdelse.
-
Resultatet af prøven ved angivelse af
pointværdi, samt hvilket mærke resultatet berettiger
til.
DJ-beviset underskrives af skydelederen
og en hjælper og udleveres til skytten straks efter prøvens
aflæggelse eller efter aftale. De benyttede spørgeskemaer,
hvor de opnåede resultater er anført, underskrives af
skydelederen og en hjælper.
Når sæsonen er ovre, orienteres riffelkoordinatoren om antal
afholdte prøver med angivelse af deltagerantal og antal
beståede prøver.
Såfremt en skytte har mistet sit bevis/mærke, kan erstatning
fås. Den, som ønsker erstatningsbevis /-mærke, 5 eller 10
års mærke, skal selv dokumentere, at kravene er opfyldt.
4 Hjorteskyttemærket består af en praktisk del
Praktisk prøve
Den praktiske prøve omfatter skydning og
våbenbetjening.
Arrangørerne kan af plads- og tidshensyn begrænse antallet
af praktiske forsøg.Det begrænser ikke aspirantens ret til
at prøve en anden dag / et andet sted.
Skydning
Til Hjortemærkeskydning må anvendes enhver
jagtriffel eller kombinationsvåben, der ifølge
våbentilladelsen er registreret som jagtriffel. Der må
anvendes lovligt optisk sigtemiddel.
Anvendte våben og kaliber/patroner skal til enhver tid
opfylde gældende lovgivning vedrørende beskydning af
hjortevildt større end råvildt, dog må der ved prøven
anvendes al ammunition, der er beregnet til det anvendte
våben, herunder fuldkappet.
Det forudsættes at jagtriflen/våbnet er indskudt.
Der må kun anvendes en og samme jagtriffel under prøvens
aflæggelse.
Under hver skydeprøve kan der tillades skytten 2 prøveskud
til stillestående- og 2 prøveskud til løbende hjort.
Der skydes til bronze-, sølv- og guldmærke.
Pointkrav
| |
Guld |
Sølv |
Bronze |
|
1. serie |
19 |
16 |
14 |
|
2. og 3. serie |
16 |
13 |
10 |
5- og 10- års mærket er indstiftet med
henblik på at motivere skytterne til at deltage i skydningen
hvert år. 5 års mærket tildeles den, som har erhvervet
mærket mindst 5 gange (dog max et tællende pr. år). 10 års
mærket tildeles den, som har erhvervet mærket mindst 10
gange (dog max. et tællende pr. år). 15 års mærket tildeles
den, som har erhvervet mærket mindst 15 gange (dog max. et
tællende pr. år).
-
5, 10 og 15 års mærket i guld forudsætter, at
guldmærket er erhvervet i hvert af årene.
-
5, 10 og 15 års mærket i sølv forudsætter, at der er
erhvervet mindst sølv mærket i hvert af årene.
-
5, 10 og 15 års mærket i bronze forudsætter, at der
er erhvervet mindst bronzemærket i hvert af årene.
Den, som ønsker 5-, 10- eller
15-års-mærket, skal selv anmode om det og dokumentere, at
ovennævnte krav er opfyldt.
Våbenbetjening
Følgende betjeningskrav skal være opfyldt og skal
kontrolleres ved prøvens aflæggelse:
-
skytten skal ankomme til skydestandpladsen
med åben lås/knækket våben.
-
skytten skal se gennem løbet, før der lades
første gang.
-
skytten skal efter sidste skud aflade våbnet
og kontrollere magasin og kammer.
-
skytten skal forlade standpladsen med åben
lås/knækket våben.
-
skytten skal på enhver måde i øvrigt betjene
våbnet sikkerhedsmæssigt
forsvarligt.
Overtrædelse af sikkerhedsmæssige regler
og betjeningskrav vil af skydelederen blive påtalt på stedet
første gang, ved yderligere fejl afbrydes skydningen. Begås
fejl nr. 2 efter bestået skydeprøve, er den praktiske prøve
ikke bestået.
Skytter, der ikke består betjeningskravene, skal have
mulighed for at sætte sig ind i disse og kan derefter gå op
til en ny praktisk prøve, såfremt tiden tillader det.
5 Forhold vedrørende skydningen
a) Hjælpemidler:
a1) Handske efter eget valg medbringes af skytten
selv.
a2) Rem. Bærerem må anvendes. Remmen må
gerne være dobbelt så armen kan stikkes igennem. Herved kan
remstøtte anlægges med den bagerste del af remmen slap.
Remmen skal være fastgjort til skæftet med begge ender. Der
må ikke være stive partier, der kan støtte mod krop.
Remstøtte må anvendes til alle værdier af mærket.
b) Skydestillingen er stående, remstøtte må
anvendes, med mindre anden regel gælder for den pågældende
hjorteskydebane. Anden form for støtte må ikke benyttes.
c) En skydeprøve består af indtil 5 serier
á 4 skud. Der kan ikke overføres point fra én skydeprøve til
en anden eller fra én serie til en anden.
Skydning til stillestående hjort afvikles
først. Skydetid 45 sekunder, regnet fra første anslag til
sidste skud. Der må lades med indtil 4 patroner. Der kan
bruges indtil 3 serier på at opnå pointkravet, men når
mindste pointkrav (14 point) er opnået, kan der ikke skydes
mere til stillestående hjort i den skydeprøve.
Skydning til løbende hjort. Skytten melder
klar forud for hvert løb. Der må lades med indtil 4 patroner
efter skyttens valg. De serier, der er til rest i
skydeprøven må anvendes på at opnå pointkravet, der svarer
til, hvad skytten opnåede i skydeprøven til stillestående
hjort.
Eks 1: Første serie til stillestående hjort
giver 15 points. Skytten har nu 4 serier tilbage i
skydeprøven, opnår han 10 points i 2 af disse, har han skudt
til bronzemærket.
Eks. 2: Første serie til stillestående
hjort giver 13 points. Derfor skydes også 2. serie til
stillestående hjort; resultatet er 16 points. Skytten har nu
3 serier tilbage i skydeprøven; opnår han 13 points i 2 af
disse, har han skudt til sølvmærket.
Eks. 3: Guldmærket kan kun opnås, hvis der
skydes over 18 eller under 14 points i 1. serie.
Skydes der over 18 points, har skytten 4 serier tilbage i
skydeprøven; opnår han 16 point i 2 af disse, har han skudt
til guldmærket.
Skydes der under 14 points, kan han også skyde 2. serie til
stillestående hjort med henblik på at opnå et mærke.
Kun i tilfælde af at 2. serie også giver under 14 points,
kan 3. serie skydes til stillestående hjort.
d) Skydeafstanden er 80 - 100 meter.
e) Markering og plastring efter hver serie.
Kun træffere inden for ringværdierne 3, 4, og 5 er gældende.
Ved berørt streg beregnes højeste pointværdi, der tælles
indad.
Skytten har ikke krav på at få oplyst resultatet af de
enkelte serier under skydningen.
Kun når de fastsatte pointkrav ikke er opfyldt, meddeles
dette til skytten, der derefter kan vælge at forsøge mærket
opnået ved yderligere forsørg jf. pkt. 5.b.
|